Jeg ville ikke med til marked nede i byen, så jeg blev en times tid på værelset for at pleje dig, - min kære læser. Jeg havde dog også et par indkøb at foretage inden vi tager hjem til Danmark. Ikke overraskende måske, så ville jeg have nogle flasker portvin med hjem. Almindelig vin vil jeg se om ikke jeg kan finde i Danmark og jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skal gå efter. Først dog sardiner på dåse. Det er stort her. En forretning har specialiseret sig i fisk på dåse og man får sit indkøb pakket pænt ind i papir og snor med sløjfe. Meget tæt ved er der en meget traditionel vinhandler, som har virket i flere generationer. Man kunne få smagsprøver på portvinen, så det måtte jeg også prøve. Det blev til tre forskellige portvine. Almindelige vine kunne man ikke smage.
Jeg var egentlig på vej hjem til værelset, da det slog mig, at der på den store plads nede ved floden var et smagelokale etableret af Den Portugisiske Vinforening. Et meget fint og airconditioneret lokale. Der var ikke mange mennesker derinde. Man køber et kort med en chip i og fylder så penge på kortet. Der er så automater, - én med hvide/grønne vine og en med røde. Jeg fyldte godt på kortet og gik i gang. Den første var en grøn vin, Vinho Verde. Det er en hvidvin med ganske små og få perler. Dejlig vin. Det var de alle, uden undtagelse, så det nævner jeg ikke mere.
Alle vinene er produceret på portugisiske druer. Der er omkring 250 forskellige druesorter, så der er nok at tage af. Vinene er næsten altid en blanding af to til fire forskellige druer, - igen både grønne, hvide og røde. De grønne og hvide vine havde meget forskellige udtryk; lette, krydrede, bløde og frugtagtige. Gå endelig i gang med hvide portugisiske vine. Så kom jeg til de røde. Igen meget forskellige udtryk. Meget drikbare nu, - men nogle af dem var også mellem fem og ti år. En medhjælper forklarede lidt om vinene.
De har alle, næsten uden undtagelse, ligget på egetræsfade, men man mærkede ikke den traditionelle vaniljesmag. Det havde bare givet dem karakter og fjernet en del af garvesyren. De mange forskellige druer og distrikter giver en helt utrolig variation. Jeg skal virkelig til at dyrke de portugisiske vine, når jeg kommer hjem.
Jeg havde løbende SMSet med Sonja, så vi aftalte mødes i lejligheden med vore indkøb og slappe lidt af. Det var godt nok lidt tidligere en sædvanligt, men vi ville prøve om ikke vi kunne finde borgen Castillo da Sao Jorge denne gang.
Den blev først bygget af mauerne (arabere) og senere udvidet af portugiserne. Der var dejligt køligt på borgen, blandt andet på grund af vinden. Sikke dog en udsigt. Selvom noget af borgen var faldet sammen, var det næsten umuligt ikke at fylde kameraet med billeder.
Vi gik meget rundt og nød det, men til sidst meldte sulten sig og vi gik ned til stoppestedet. Der ligger en fin lille restaurant med udsigt og et stort blomstrende bourgonvillatræ, byen og floden. Vi fik begge suppe til forret, min selvfølgelig med skaldyr og Sonja en kartoffelsuppe med grønt, - vist nok spinat. Hovedretten var en grillet fisk. Jeg har glemt, hvad min hedder, men Sonja fik søtunge. Jeg smagte den. Husk at bestille søtunge, når du kommer til Portugal.
Vi ville ned til avenuen og have kaffe, men der var støj fra moderne musik, så vi købte en kop kaffe i restauranten på vort eget hotel og gik så tidligt i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar