11. juli 2014 – Dagsbillet

Det kan faktisk godt betale sig at købe en dagsbillet til de offentlige transportmidler. 3 Euro pr. person pr. dag. Så det gjorde vi, for vi ville op på den østlige høj og se slottet. Sporvogn 28 går derop. Ja, men hvilket stop skal man hoppe af ved. Et tip: Følg pøblen, men pas på! Pøblen ved måske heller ikke hvor slottet er, så der stod pludselig et halvt hundrede mennesker på et torv og kiggede sig forvildet omkring. Man skal altså ikke altid følge pøblen, så vi gik derud af. Fulgte sporvejsskinnerne, men på et tidspunkt spurgte jeg en lokal om vej og han pegede bare tilbage hvor vi kom fra og sagde ”Følg skinnerne”. Så vi kom tilbage hvor vi var læsset af. Ved at have kigget os lidt omkring, gik det op for os, at vi var ved kirken eller klosteret på bakken og ikke borgen.

Der var ret fyldt, så mens vi ventede på bord, købte jeg den obligatoriske sorte T-shirt og en shot-glas til Lasse Lyager. Indenfor hang der som sædvanlig guitarer fra rockheltene, men en jakke fra Justin Timberlake vagte mest opmærksomhed hos min rejsepartner. Jeg fik en Ceasers Salat til forret. Det kan de bare på Hard Rock Café. Bagefter fik Sonja en Club Sandwich og jeg en ”Local Legendary”. Den skulle have lidt lokal præg, men det kunne jeg ikke helt bestemme. Måske spejlægget eller krydderierne.

Udsigten var sådan set udmærket, men vi var rent ud sagt forvirrede. På trods af kort og GPS kunne vi ikke forstå det. Vi tog så sporvognen ned igen og da gik det op for os, at vi skulle have stået af på en plads med meget fin udsigt og så gået resten af vejen op til borgen. Det må blive senere for nu ville vi sejle over til den store Jesusfigur på den anden side af floden. Vi trissede afsted i sporvognen. Jeg må nok anbefale nyrebælte til fremtidige gæster på disse sporvogne. Harley Davidson ejere vil kende fornemmelsen af at få rystet nyren løs. Vi stod for sent af, men heldigvis på en bakke, så det gik nedad til vandet. Næsten nede fandt vi en lille gade, som havde et par restauranter, der kunne servere lidt frokost. Desværre kunne hun ikke servere, hvad der blev bestilt. Sonja bestilte Spagetti Boulonaise og jeg Klipfisk (Nationalret). Jeg fik hvad jeg bestilte, men Sonja fik blæksprutteringe. Det måtte hun så spise. Det var en lang gåtur hen til havnen, hvorfra man kunne sejle over til den anden side af floden, men sejlturen var hurtig. På den anden side tager man bus 101 op til figuren.
Den er altså imponerende. Bygget af nogle biskopper efter anden verdenskrig, som tak til Gud for at have stoppet blodsudgydelserne. Kunne han så ikke bare have stoppet Hitler i 1933. Nå, man tager så en elevator op til Jesus’s fødder. Her er udsigten bare fantastisk ud mod Lissabon. Specielt broen, som går helt tæt ved statuen. Lyden fra trafikken er overraskende høj. Jesus må være træt af trafikken.

Nu var det vist slut med turistture for i dag, så vi tog tilbage til hotellet. Vi tog Metroen fra havnen og stod af ved parken. Den er aflang og går skråt op fra byen. I den nederste del har man sat et kæmpe TV-skærm op, så portugiserne kan følge verdensmesterskabet i Brasilien.

Vi slappede af i lejligheden og fik vasket sveden af kroppen og traskede så ned til Hard Rock Café, som ligger lige lidt nede ad gaden.

På vejen hjem stødte vi på nogle unge mennesker, der dansede pardans til insisterende sydamerikanske rytmer. De var rigtig gode til det og jeg fik næsten lyst til at komme ud på dansegulvet, - men det gik nok ikke. Vi havde bestilt bil til i morgen, så vi skulle hjem og sove.