Søndag, den 13. juli 2014 - Sejltur

Kære læser, hvis du føler dig lidt udmattet af at læse om alt, hvad vi oplever, så tænk lige på mig, der skal halse efter min rejseledsager, der utrættelig finder på nye seværdigheder. Denne morgen sagde min krop stop. Jeg var træt. Jeg havde sovet udmærket, men jeg var træt. Hun fik lov at tage af sted selv, mens jeg slappede af på sofaen, - bl.a. ved at skrive denne dagbog. Da jeg var ved at få pusten igen, gik jeg stille og roligt ned ad Av. da Liberdade (hovedstrøjet). Der var en stejl sporvognsspor, jeg lige skulle udforske.

Den var åbenbart stoppet, - måske midlertidigt, for sporvognene holdt parkeret halvvejs oppe. Der var malet meget fine graffitibilleder på væggen derop. En af dem kunne jeg genkende. Den fejrede 40 året for nellikerevolutionen i Portugal. De væltede den fascistiske diktator og indførte demokrati. De genindførte ikke monarkiet, som i Spanien, som også næsten samtidig indførte demokrati, men med kongedømmet, som begrænsning. Det var vel det Iberiske forår, som også gik meget bedre end det senere arabiske forår.
Jeg fortsatte opad. Der er trapper mange steder og jeg traskede også langsomt ned ad de gamle gader. De er ikke særlig maleriske og giver indtryk af fattigdom.

Nede i turistgaderne er der anderledes liv. Jeg satte mig for at spise frokost og vente på Sonja. .
Vi ville sejle en rundtur på floden for at se byen derfra og slappe lidt af på den forhåbentlig mere kølige flod. Der er en på 1½ time og en på 2½ time. Den sidste gik kort efter vi kom ned til havnen, så den tog vi. Det var rigtig fint.
Vi kom helt ud til broen, som de påstår er Europas længste bro. Den er flot, - men om den er længere en Storebæltsbroen, kan jeg ikke sige. Den starter i den meget moderne del af Lissabon, hvor der også går gondoler fra den ene del til den anden, vel og mærke i samme højder. Det var måske over vand, det kunne jeg ikke se, - men alligevel. Vi fik set alle monumenterne, vi havde set de andre dage, nu bare fra vandsiden
Det var aftenen for VM-finalen, så der var ikke nogen vej udenom. Det skulle vi se. Vi fandt hurtigt ned restauranten, hvor vi havde set Holland mod Argentina. Den havde det bedste mad og en god skærm. Der var tyskere omkring, men det var tydeligt, at portugiserne holdt med Argentinerne. Det er nu godt, at VM er slut. Så sjovt er det nu heller ikke. Vi trissede hjem i seng.